Wireless Application Protocol (WAP) er en protokol for  dataoverførsel på mobiltelefoner. Typisk forbindes wap med fremvisningen af  særlige websider på mobiltelefoner, som er karakteriseret ved reduceret grafik  og tekst samt funktionalitet. Men wap protokollen anvendes ligeledes til andre  funktioner i mobiltelefonen, som kræver dataoverførsler, fx MMS, ringetoner,  baggrundsbilleder og spil, der købes gennem en dedikeret mobilportal på  mobiltelefonen eller SMS.

Wap findes i flere forskellige versioner, de første udgaver wap 1.x, anvendte  WML som markup language, mens wap 2.x anvender xhtml som markup language. Wap  2.x er langt mere avanceret end wap 1.x, har mulighed for grafik i farver (jpg /  gif), meget bedre layoutstyring og øget funktionalitet. Typisk anvender man  ordet "mobilportal" om nyere wapsites (fx DRs mobilportal, mobil.dr.dk).

I efteråret 2006 blev det generiske topdomæne .mobi frigivet, så således har wapsider / mobilportaler  deres eget domæne, der kan adskille de mobile websider fra andre websider.